lørdag den 31. juli 2010

Efterårsfarver...

Jeg var lige et smut i Amagercenteret. Har ellers mega tandpine! Men googlede tandpine for at se om der er noget man kan gøre for midlertidigt at lette smerten (udover panodiler) inden jeg kan komme til tandlæge. Fandt faktisk frem til at nelliker er gode til at lokal bedøve (who knew!). Så kunne ikke komme hurtigt nok op på cyklen og hen efter nellikker. Købte både pulver og tørrede. Har prøvet de tørrede. Det er lidt klamt! Du skal tygge den der hvor du har ondt... Føj! Hvor det smager rigtig grimt! Ew! Fik helt kvalme:( Men det virker altså.

Nå, men bare et lille råd til tandpine. Lille sidespring:)

Jeg kunne ikke dy mig for lige at smutte i H&M (tandpine eller ej). Der prøvede jeg denne skjorte, som jeg egentlig synes er lidt for efterårsagtig endnu. Men med tanke på vejret i går, skulle man måske så småt begynde at købe ind til efteråret?


Jeg forestiller mig at teame den med sorte skinnies og megahøje støvletter! Men jeg er lidt i tvivl om jeg skal købe nu eller vente.

Hva siger i?

onsdag den 28. juli 2010

Test!

Nu skal det være! Har overvejet at prøve dette produkt lidt tid, men har ikke rigtig fået taget mig sammen til at kigge efter det:) Men da jeg var et smut forbi min Matas var den altså sat ned. Så slog jeg til!

Det handler om Perfect Slim Lifting Pro fra L'Oreal. Det er et produkt der lover at stramme op, og hjælper med at komme af med appelsinhud!


Den "lover" at reducere 1,5 cm af hofterne og 1,2 cm om lårene på 4 uger!

Det må jeg prøve! Ikke fordi jeg har mega appelsinhud (endnu), men tænker at det kunne være godt at tage det i opløbet:)

Så jeg skal nu, en til to gange dagligt, torturere mig selv med dette apparat:



Det ser lidt skræmmende ud, men jeg er frisk på at prøve! Håber lidt på at, når jeg har postet det herinde, at jeg så kan holde det med at gøre det hver dag. Normalt når jeg prøver mig med nye skønhedsprodukter løber det lidt ud i sandet efter en uge eller to:)

Så stik endelig lidt til mig:)

lørdag den 24. juli 2010

Grillhygge i Fælled:)

Der var dømt tøsehygge i Fælledparken i går!

Jeg havde inviteret mine tøser en tur i parken, da jeg ikke rigtig har holdt noget fødselsdag. Så tænkte jeg at vi kunne hygge med grill og skumfiduser i stedet! Yum yum!

I dag har jeg slentret op og ned ad Strøget med en veninde. Jeg fandt to bluser jeg simpelthen måtte have med hjem. Dem må jeg vise senere:)

Ellers bliver det en stille aften. Skal tidligt i seng, for skal til Grøn Koncert i morgen! Ses vi?

torsdag den 22. juli 2010

Ny overvejelse...

Selvom jeg er totally broke overvejer jeg denne kjole fra H&M.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide striberne. Om de er for klovneagtige? Men altså til ca 40 kr. er det jo næsten fjollet at lade være:)

Hvad siger i, skal jeg kaste mig ud i det?

onsdag den 21. juli 2010

Monki news!

Jeg var inde på Monkis hjemmeside for at finde en rygsæk som jeg har set i et af mine blade. Er pludselig kommet i tanke om at jeg da skal have en cool rygsæk (helst i læder!) med til New York. Bare så jeg rigtig kan lege turist:)

Kunne ikke finde finde rygsækken, men stødte så på en hel del andre lækre ting.

Alle billeder er fra Monki.

Er specielt lun på den hvide top med frynser. Skal måske lige tjekke den ud irl:)

søndag den 18. juli 2010

Yes I can!

I dag er det min fødelsdag. Jeg har egentlig ikke så meget for. Var på stranden med min veninde, men det var simpelthen for koldt! Senere i aften har jeg en bio date med en af mine andre veninder. Vi skal ind og savle over Ashton Kutcher i Killers:)

Nå, men det var faktisk et lille sidespring til hvad jeg egentlig ville frem med...

JEG HAR BAGT!!!

Dem af jer der har fulgt mig et stykke tid, har måske opdaget at jeg ikke er så god til at bage. Men det er faktisk lykkedes mig at bage muffins! Godt nok de "nemme" (ja, ja det siger de...), men jeg har suppleret med noget lækker frosting/smørcreme på toppen. Det blev helt perfekt. Det dækkede lige de ujævne kanter på muffins'ene (de var sprunget helt ud over formen!).

Var lidt nervøs for frostingen, men det er blevet helt vildt godt. Smager rigtigt godt. Man skal bare ikke have for meget:) Nu håber jeg bare mine kollegaer synes om dem i morgen:)


lørdag den 17. juli 2010

Mr. Wang

Åh! Hvor ville jeg dog ønske jeg havde en masse penge. For så havde jeg altså købt disse basser! Begge par:) De er simpelthen fantastiske! Jeg er specielt vild med de grå/sølvfarvede.

Billede fra net-a-porter.com


Billede fra mytheresa.com

Hvilken farve synes i bedst om?

mandag den 12. juli 2010

Fab dress!

Var meget tilfældigt inde på Ellos' hjemmeside da jeg så at de også har udsalg.

Faldt over denne skønne kjole som ville passe perfekt til min sommergarderobe. Desværre er den lidt for dyr til mit budget i øjebliket. Den koster 519 kr.!

Billede fra ellos.dk

søndag den 11. juli 2010

Katastrofe på Amager Strand!

Ja, som nævnt tidligere begav jeg mig ud på stranden. Det var super skønt med en dukkert!

Jeg havde taget underdelen af min stribede H&M bikini (som jeg tidligere har blogget om) på samt en sort bikini top.

Da jeg lå på ryggen og solede mig mærkede jeg pludselig bikinitoppen gi sig. Den gik freaking i stykker midt på stranden! Og ikke bare lidt, men den plastikring der holder toppen sammen knækkede simpelthen i to dele! Heldigvis har jeg (åbenbart) gode reflekser, for jeg greb fat om toppen med det samme så jeg ikke flashede midt på stranden.

Min søde veninde fiksede toppen med noget snor fra hendes nøglering, så jeg var reddet til cykelturen hjem:) Meget opfindsomt af hende:)

Nå, men det var sådan set bare et lille indlæg om det store drama i Amager Strandpark!

Ses vi på stranden?

Det er det eneste sted man burde være i så fantastisk vejr! Så strandtasken er pakket og jeg er ude af døren om lidt:)

God søndag derude!

torsdag den 8. juli 2010

Snert af wellness

Nu har jeg snart brugt hele min ene uges ferie. Det meste er brugt i det nordsjæælandske hvor jeg er opvokset. I går var min veninde og jeg hos kosmetolog i Hillerød der hedder Streanders Hudpleje. Den er ejet af Søs Streander som er en virkelig sød kvinde. Hun var professionel, og forstod at lytte til ens behov og grænser.

Nå, men vi fik begge en helkropspeeling samt rygmassage. Alt dette for 325 kr.! Jeg synes det er billigt for en behandling der varer ca en time.

Jeg fik selvfølgelig købt en creme med hjem, da hun mente min hud havde meget brug for fugt (ja ja, bare sig jeg har mega tør hud!).




Efter sådan en peeling er ens hud super blød og lækker! Så jeg måtte simpelthen have cremen fra Ren så min hud kunne blive ved med at være sådan:) Det kan i hvert fald klart anbefales!

mandag den 5. juli 2010

Ferie!

Weee! Endelig har ferie, og tid til at nyd det fantastiske vejr!
Startede ferien med en rigtig hyggetur i Zoologisk have med to af mine veninder. Godt nok var der ikke så mange dyr ude som vi havde håbet (måske på grund af varmen), men så var det godt vi havde taget et helt madorgie med derind som vi kunne nyde.

Glemte selvfølgelig mit kamera, så har ku taget få billeder med mit skodkamera på tlf. Derfor heller intet dagens, som jeg ellers synes passede meget godt til Zoo. Havde taget mine nye army shorts fra H&M på. Meget safari agtigt:) I får alligevel lidt stemning derfra.

Vi guffede (blandt andet) hjertekage og kirsebær.


Jeg troede jeg gjorde et scoop da jeg spottede denne, men den viste sig ikke at være ægte! Måske den er lidt for stor til at være en rigtig sommerfugl. Blondie Tanja altså:)